Bønderne hævdede i gamle dage, at det i sin tid var Fanden selv, der var rundt i Danmark med herregårde. Han havde dem i en stor sæk og da han kom hen over Fyn, gik der hul på sækken og de dryssede ud i en lind strøm.
Slotte & Herregårde
Derfor er der så mange herregårde i det fynske og så få når vi kommer til det vest- og nørrejyske.
Sandt er det under alle omstændigheder, at der er mange herregårde på Sydfyn, og mange af dem er bestemt et besøg eller et kig værd. Det er muligt at komme ind på en del af mens andre helt og aldeles er lukket for offentligheden.
Andre har restauranter på stedet. Det gælder eksempelvis de nærliggende Brobygård, Steensgaard og Hvedholm. Og naturligvis Egeskov, men det er nu en historie for sig. Også Valdemars Slot på Tåsinge har restaurant, men er nok i disse tider mest kendt for TV-udsendelserne om baronessen.
Mange af herregårdene har en broget historie – nogle af dem har spøgelser og atter andre har blot været tag over hovedet for skiftende generationer af beboere.
Løgismose
Nævnes første gang i 1333 og er formentlig opført af væbner og godsejer Sergebod Crummendike, gift med Sidsel Skram, har eksempelvis gennem århundrede været delt i søskende- og slægtsparter. Et godt parti var i slutningen af 1400-tallet Mette Bydelsbak og den drevne storgodsejer og politiker Mogens Gøje kunne godt se fordelen ved at gifte sig med hende. Men da Mette døde i 1513 blev godset igen splittet op i adskillige parter. En af partshaverne var Peder Oxe og han opførte portfløjen i 1575. En anden parthaver var rigsmarsk Anders Bille og han fik bygget østfløjen, ladegården og hjørnetårnet. Han indrettede også kapel. Det ville en senere ejer ikke have, og han fik det nedlagt og rev faktisk også Billes fløj ned. En kirkefløj kom der dog til i slutningen af 1800-tallet og dermed fik den gamle, smukke renæssancegård sit nuværende udseende. I dag ejes gården af familien Grønlykke, der også ejer Østrupgård.
Søbo
Ligger mellem Jorløse og Vester Hæsinge og har også en særpræget oprindelse og etsagn der knytter sig til søen fortæller, at det var en fornæret og ondskabsfuld ejerinde, der faktisk selv sørgede for vand til søen. En gammel kone, der bad om mad på gården blev afvist, mens hun fik lov at dele en portion suppe med en stakkels enke i et hus i nærheden. Enken skulle sørge for lærred til sin datters tøj, men meget var der ikke. Men da den taknemmelige gamle kone gik derfra var der pludselig lærred nok. Og der blev ved med at være lærred af den fineste hør. Det hørte ejeren på Søbo, og hun fik fat i den gamle og beværtede hende godt. Lod hende overnatte og fulgte hende endda på vej dagen efter. Gør du nu det, der er bedst til i rigt mål, sagde konen. Ejerinden styrtede så hjemad for at tælle sine penge. Men undervejs blev hun altså trængende og var nødt til at sætte sig i hegnet. Og var ikke færdig før søen var blevet til.Andre herregårde
Arreskov, Brahesborg, Brahetrolleborg –Det gamle Holmegaard kloster, der blev grundlagt i 1172 af cistercienserne, har en lang og broget historie bag sig. Se i øvrigt de mange pudsige stednavne som Planteheld, Aksglæde, Bondelykke, der alle skyldes den sværmeriske og muntre digter Jens Baggesen der ofte kom på besøg på herregården.Derudover Damsbo – her boede Piet Hein i en årrække – Fjellebro, Gelskov, Hagenskov, Holsteenshuus, Hvidkilde, Krengerup, - Hørvævsmuseum og Skodamuseum – Lundegård, Nakkebølle, Rødkilde, Sandholt, Skjoldemose, Wedellsborg og Bramstrup.
_6_INT_1.png)
