Egeskov

Masser af sjove og spændende oplevelser
Egeskov
39 min.
Se tilbud på overnatning inkl. entré her

Egeskov slot blev bygget i 1554 af Frands Brockenhuus og er formentlig Europas bedst bevarede renæssanceslot.

Slottet hører i dag til Fyns populæreste turistattraktioner, men er også privathjem for greveparret Caroline og Michael Ahlefeldt.

Giv dig og din familie en fantastisk oplevelse - besøg Egeskov Slot

Se mere her
 

Slotshaven nævnes på linje med maleren Monets have i Frankrig og The Royal Botanic Gardens i London.

Det sidste år har budt på store mængder anerkendelse til slotsgartneren på Egeskov.

Først fik slotshaven prisen som Europas bedste historiske have. Og nu er den med på en liste over de 12 mest fantastiske haver i verden, som CNN præsenterer.

Den midtfynske slotshave er nævnt på linje med den impressionistiske maler Claude Monets have i Frankrig. En have, som har dannet motiv for en lang række af hans kunstværker. Med på listen er også The Royal Botanic Gardens i London.

- Det er bare helt utroligt. Vi er alle meget stolte over, at Egeskov Slot nu bliver bragt op i den øverste topklasse. Det bekræfter os i, at vi har en have i verdensklasse.Og det er dejligt, at det store arbejde nu bærer frugt. Et stort skulderklap til alle vores dygtige medarbejdere, som altid har knoklet for at gøre haven så flot som mulig, udtaler greve Michael Ahlefeldt i en pressemeddelelse.